Bliver det Wie eller Lexi?

Utroligt højt niveau på Kraft Nabisco Championships! 
I denne weekend spiller kvinderne den første Major i 2014.
Nemlig Kraft Nabisco Championship,der afvikles på Mission Hills Country Club,
Rancho Mirage i Californien. Og niveauet er i absolut top – endnu højere end sidste år.
Jeg er så heldig at være i speaker boksen på Viasat golf i aften fra kl 24.00 til 03.00 i morgen tidlig,
hvor der sendes live fra finalerunden.
Det bliver spænding i verdensklasse, når det skal afgøres om det bliver Michelle Wie
eller Lexi Thomsonder vinder trofæet. Begge er før dagens runde i –10 slag og fører med 2 slag
ned til den blot 18 år gamle Charley Hull. Lexi er den der slår de længste slag blandt kvinderne
på Touren og hun har i denne turnering spillet alle huller meget aggressivt – virkelig en
fryd at se på! Til gengæld er hendes modstander Michelle Wie skræmmende behersket
med ‘stinger’ slag som flyver lavt og præcist til på både fairways og greens.
Hvis begge er præcise og triller flere putt’s i end de har gjort de foregående runder –
så bliver det for alvor svært at hente deres forspring.
Vel mødt på Viasat ved mindnat.
Besøg turneringens website 

Så er der fokus på Trackman!

I moderne golf kommer man ikke uden om Trackman systemet. Helt overlegent til at analysere golfsvinget, udstyret og optimere på dette! Her bliver jeg opdateret af Trackman mesteren Ronnie Lindeskov. Fascinerende teknologi. Glæder mig til at dele dette på mine forløbskurser i 2014.

På TV2 Fri i morgen mellem 11 og 13.

Skal Frihuset på Golfbanen eller skal Peter Tanev og John Faxe en tur til
golftræning før sæsonstart? Det er ikke til at sige helt præcist hvad der
skal ske i morgen når jeg gæster TV2 Fri. Se med når der sendes
live fra TV2’s Frihuset, som er samlingspunktet på TV 2 Fri. Her kan du
mandag til fredag se direkte fjernsyn fra en smukt beliggende landejendom
i Hornsherred om have, mad, gør-det-selv, vejr, bolig, natur, dyr, hobby,
forbrugertests og meget mere.

Læs GolfAvisens artikel om træning af landsholdet

Læs GolfAvisens artikel om træning af landsholdet

Q&A med Iben Tinning – ny landstræner hos Dansk Golf Union

I forbindelse med min udnævnelse til Landsholdstræner gav jeg interview til Golf.dk.

En fantastisk træningslejr!

photo[1]Jeg er netop kommet til Europa igen og venter på mit fly til Kbh. Jeg er træt efter en lang uge i Florida hvor vi har undervist og trænet igennem fra morgen til aften! Spillerne er mindst lige så trætte som træneren, de har godt nok knoklet på – og de vil gerne blive dygtigere i alle aspekter af spillet.  Jeg oplever et åbent sind over for nye muligheder for at forbedre deres golf! Det et dejligt at opleve og meget motivernede som træner!

Jeg glæder mig til den næste træningslejr i Marts i Spanien!

De bedste hilsner fra Iben.

Min første træningslejr med landsholdet.

Første arbejdsdag vel overstået som DGU’s nye damelandsholdstræner! Træningsmæssigt bød dagen på Trackman træning med Davis Dickmeiss for de fleste af damerne. Cool at  observere David i aktion! En god måde at lære mere om de dygtige damer og deres teknik!
Jeg afsluttede min dag sammen med Emily Pedersen hvor vi trænede shortgame.  Glæder mig til flere spændende og udfordrende arbejdsdage på PGA center i Florida.
Jeg er lidt ramt af jetlag, så det bliver ikke en sen aften for mig!

Iben bliver ny landstræner! Press Release DGU 19. December 2013

Øget Team Danmark støtte skal udvikle kvindegolfen frem mod OL 2016 i Rio

OL i Rio i 2016 betyder et comeback for golfsporten, hvor de to bedste herre­ og damespillere skal repræsentere Danmark. En rekordstor støtte og et øget samspil med Team Danmark skal være med til at sikre optimale udviklingsmuligheder for udvalgte kvindelige golfspillere. Som det første initiativ har Dansk Golf Union ansat den tidligere professionelle golfspiller Iben Tinning som landstræner fra 1. januar 2014.

– Skal Danmark stille med den stærkeste opstilling på kvindesiden, så kræver det en ekstra indsats. Derfor er det en fantastisk tidlig julegave, vi har fået af Team Danmark, i form af den øgede støtte til elitearbejdet. Det er med til, at vi kan ansætte Iben Tinning som landstræner, coach og mentor for vores kvindelige proteam og de bedste landsholdsspillere, fortæller Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.

Iben Tinning er Danmarks mest vindende kvindelige golfspiller med i alt seks sejre på Ladies European Tour. Iben Tinning er i gang med at færdiggøre træneruddannelsen og har allerede en uddannelse som coach bag sig.

–  Jeg er glad og stolt over at være en del af Dansk Golf Unions landstrænerteam og glæder mig til at komme i gang med at arbejde målrettet med de danske talenter. Dansk golf får helt nye perspektiver efter at golf igen er blevet en olympisk disciplin. Vi skal derfor allerede nu til at arbejde endnu mere målrettet med den talentmasse som dansk golf har på kvindesiden. Jeg glæder mig derfor til at skulle arbejde med talenter som fx Nicole Broch Larsen og Emily Pedersen, der allerede er med langt fremme og med til at bidrage til at udvikle endnu flere spillere til top­niveau, fortæller Iben Tinning, nyudnævnt kvindelandstræner.

Udover Iben Tinning har Dansk Golf Union også ansat Thomas Poulsen som ungdomslandstræner med ansvar for junior­ og udviklingstrupperne.

Team Danmark er glade for, at samarbejdet med Dansk Golf Union bliver forstærket, og at der i fællesskab bliver sat fokus på de potentielle kvindelige OL­spillere.

–  Jeg er glad for, at vi i 2014 kan skrue op for samspillet med Dansk Golf Union. De danske top­spillere skaber meget flotte resultater i øjeblikket, og der er samtidigt rigtigt mange talenter i dansk golf på vej. Vi skal i de kommende år sikre, at den positive udvikling fortsætter – og det er vigtigt, at vi allerede nu stiller skarpt på at optimere udviklingen for de allerbedste damespillere. Vi er derfor glade for, at Iben Tinning nu bliver en del af holdet og kan bidrage med al sin erfaring og kompetence, siger Team Danmarks direktør Michael Andersen.

Fakta om Team Danmarks støtte i 2014

Dansk Golf Union bliver i 2014 støttet med i alt 2,7 mio. kroner fra Team Danmark. Det er en stigning på 27 % i forhold til Team Danmark­støtten i 2013. Dansk Golf Union er således blandt de tre specialforbund, der får øget støtte fra Team Danmark. Team Danmark har netop fordelt støtten til foreløbigt 22 specialforbund for 2014. Den danske eliteorganisation investerer foreløbigt 77,2 mio. kr. i de 22 specialforbund. Det er en stigning på 5,1 mio. kr. i forhold til 2013.

DGU

Golf.dk

TeamDanmark

Ready to be a Game changer

Sidste dag på det meget inspirerede vision54 kursus i Scottsdale!

Vi har været omkring den indre dialog, hvilket fylder enormt meget hos golfere da vi har så meget tid imellem slagene til at kunne gå og tænke. Hvordan sørger man får, at den indre dialog er positiv og arbejder sammen med dig og ikke imod dig!?  Hvad gør man af sine følelser/tanker når man har slået et dårligt slag!?  Var nogen af de emner vi havde idag!

Det har været lærerigt og spændende,at lære ny viden og være blandt andre coaches/træner fra forskellige steder i verden!  Det er ikke sidste gang jeg er i selskab med Lynn og Pia co-founders af vision54. Det har været en fantastisk oplevelse!

 

My54!!

Dag 2 på mit vision54 kursus.
Jeg har lært hvor vigtig det er,at træne balance,tempo samt tension awareness! Hvis jeg træner de ting hver gang jeg skal spille/træne så kan det aldrig gå helt galt! Hvis jeg  har dårlig balance og føler tension så ødelægger jeg mit tempo!
Vi så de 2 super coaches på arbejde med spillere idag på banen! Super inspirerede at se hvor dygtige de er til at lytte og ikke kun tolke på alt ting de ser og høre fra spilleren! Men det er også rart at kunne sammenligne sig selv med Pia og Lynn – og blive bekræftet i ,at jeg gør et ganske godt stykke arbejde når jeg selv coacher på banen!  Sådan Tinning! Øvelse gør mester, jeg arbejder videre!
Kan ikke vente på, at arbejde videre min min nye viden til de spillere som jeg coacher!