PRESS RELEASE: Iben Tinning og Hørsholm Golf indgår samarbejdsaftale

Pressemeddelelse. Hørsholm den 27/11-2014

Hørsholm Golf, der er et Danmarks største golfanlæg, har netop indgå samarbejdsaftale med Iben Tinning omkring trænerfunktion på Hørsholm Golf for sæsonen 2015 og fremadrettet.

Bestyrelsesmedlem i Hørsholm Golf og tidligere Generalsekretær for DGU, Karsten Thuen fortæller at man i Hørsholm Golf ser meget frem til samarbejdet med Iben Tinning, som sker i forbindelse med ambitionen om at gøre Hørsholm Golf endnu mere attraktiv for kvinde-, elite-, junior- og ungdomsspillere.

”Med samarbejdet med Iben Tinning, styrker vi den allerede meget store kompetence som findes hos klubbens 2 øvrige trænere, Patrick Back Jensen og Peter Jeppesen og satser på fremtiden. I Hørsholm Golf er det vigtigt for os at kunne tilbyde optimal træning til vores medlemmer – for en stor del af glæden ved at spille golf er jo ikke alene at kunne gå på en smuk, velholdt bane, men jo også at kunne få hjælp af dygtige trænere så man stadig kan forbedre sit spil ikke kun teknisk, men også gennem coaching i course management, mental og fysisk træning” fortæller Karsten Thun.

”Vi ønsker at fokusere endnu mere på forholdene for juniorer og ungdomsspillere og satse på at være med til at styrke talentudvikling i Danmark. Vi har allerede etableret et interessant samarbejde med Sjælsølund Efterskole, hvor vi har fokus på udvikling af golftalenterne blandt ungdommen. Men vi ønsker at tiltrække og udvikle endnu flere unge spillere, der kan være med til at skabe fremtiden for dansk golf”. Med tilknytningen af Iben, får vi en unik ekspertise” siger Karsten Thun.

”Iben har jo stor erfaring fra sin 14 år lange karriere på Europa Touren og den amerikanske Tour. Hun har gennem karrieren vundet en del turneringer og sluttet 58 gange i top-10. Hun toppede i sæsonen 2005 som nr.1 på Europas Order of Merit og har desuden deltaget fire gange på Europas hold i Solheim Cup inden hun blev i 2010 afsluttede sin professionelle spiller karriere med en sejr i Dubai Omega Masters. Nu er hun certificeret og eksamineret PGA træner og er dermed for os unikt kvalificeret til at træne vores medlemmer og sætte fokus på udviklingen af talenter på Hørsholm Golf. Vi tænker at hun kan give de unge mennesker og kvinderne noget helt unikt” afslutter Karsten Thun.

Om samarbejdet siger Iben Tinning: ”Samarbejdet bliver helt ideelt for mig. Jeg får en tilknytning til en klub, der virkelig har fokus på spillerne, på træningen og i særlig grad på talentudviklingen. Min tilknytning sker som et langsigtet samarbejde hvor jeg indgår i et godt og velledet team. Det gør, at jeg kan drive min PGA Pro trænervirksomhed i gode rammer og at jeg herudover kan afvikle særlige golfevents, have golf clinic’s og andre spændende aktiviteter. Med mit samarbejde med Hørsholm Golf får jeg også nye rammer for mine forløbstræninger, det har jeg ønsket mig. – For forløbene er jo et omdrejningspunkt for min måde at skabe succes på. Faktisk kan jeg slet ikke vente med at komme i gang. Så det er godt at banerne på Hørsholm Golf summer af aktivitet også her i November”, afsluttter Iben Tinning.

Iben kan sideløbende med samarbejdet med Hørsholm Golf varetage sin gerning for DGU som tilknyttet landstræner samt rollen som Solheim Junior Cup Captain 2015.IMG_5082-low

Foto: Højt humør og store forventninger til fremtiden hos Hørsholm Golf, der nu har indgået samarbejde med Iben Tinning. Alan Simon-Mogensen, Iben Tinning og Kasten Thuen holder sig varme i November

For yderligere information:

Iben Tinning. Iben@ibentinning.com

Hørsholm Golf A/S, Bestyrelsesmedlem Karsten Thun. karsten@thuen.com

DreamSports, Sportsmanagement. eva@dreamsports.dk